JEANS

Historie:

Denims historie går hele vejen tilbage til 1873, hvor Jacob Davis og Levis Strauss den 20 maj får patent på bukser som er i dag er alle mands eje.

Jacob Davis var en skrædder som ofte købte stof hos Levi Strauss. Jacob Davis’ kunder blev ved med at komme med hullede bukser som han skulle lappe, hvilket gav Jacob Davis en ide, som han ikke selv kunne fuldføre pga. Pengemangel. Derfor sendte han en forespørgsel til Levi Strauss og de indgik derfor et samarbejde om at bruge kobber nitter til at styrke bukserne. Levi’s er i dag verdenskendt for deres cowboy jeans.

Forskellige denim typer.
Køperbinding 3/1 er den mest normale og derefter kommer køper 2/1 Køper 3/1 og køper 2/1 minder om hinanden, forskellen er bare diagonalen. større køperbinding = større diagonal. Brudt køper: man får brudt bindingen så den virker mere som en sildebens binding.

Vægt/OZ:

Først anvendes kvadratmeterskæreren til at udskære en rund cirkel af produktmaterialet. Denne lægges på en vægt, der måler vægten pr. Kvadratmeter i OZ, som er denims vægtstørrelse og g/m2.

Denimmen/produktmaterialet blev målt til at være 10,61 OZ, svarende til 301 g/m2.

Vævebindingen:

Til denne test skulle man anvende mikroskopet, hvor man ved hjælp af optrevling i kanten kigger på, hvordan kædetrådene går i forhold til skudtrådene. Vores denim er en køper 2/1. Altså er vævebindingen på denim materialet RHT 2/1, som betyder at kædetråden går 2 gange over skudtråden og derefter kommer der en skudtråd, hvor det således fortsætter på den måde.

Ring spunden eller OE garn:

Kædetråden er hvid og OE spunden

S- eller Z-spunden garn:

Skudtråden er lyseblå og ringspundet med Z-snoning

Rivstyrke:(lod på 0,5 D)

Rivstyrken bestemmer den kraft der skal til at fortsætte en rift i en vævet metervare. Den standard som blev brugt var en ISO 13937-2. For at kunne teste rivstyrken blev der taget udgangspunkt i 5 prøvestykker i både kæde- og skudretning. Gennemsnittet af resultaterne for både kæde- og skudretningen er det endelige resultat, der opgives i Newton.

Skudretning: 11, 04 N

Kæderetning: 24,98 N

Gnideægthed:

Til denne test kunne man se i hvilken grad denim bliver slidt, altså bestemme farveafsmitningen på en våd bomulds lap som følge af gnid-påvirkningen. De standarder som blev anvendt var ISO 105-x12 og ISO 105-X16. Prøvematerialet blev placeret i Crockmeter apparatet, hvor prøven først gnides med en tør bomuldslap og derefter med en våd lap.
Derefter skulle vi bedømme farveafsmitningen under standardiseret lys (D65). Til bedømmelsen af farveafsmitningen blev standard ISO 105-A03 anvendt.

Resultaterne viste således:

Før (tør bomuldslap): 4/4

Efter (våd bomuldslap): 3/4

Det ses derfor at denim smitter af, der er en stor forskel fra den tørre bomuldslap til den våde.

Vaskeanvisning: